Vores filmprojekt

Vi har et overordnet problem som skal løses, men undervejs opstår der fire sager som er udgangspunkt for vores teoretiske problematikker. Filmen er inspireret af de praksisfortællinger vi har observeret i vores feltarbejde. Vi har bevidst valgt at lave situationerne meget karikerede, for at udpensle problematikkerne.  Vi har valgt at bruge den voksne frem for pædagogen, da vi har gjort det i vores film. - Fordi et barn vil sige voksen frem for pædagog.

I filmen kalder vi samtlige “voksne” for voksne. Dette gør vi også i vores teoretiske forklaringer.

I første sag har vi valgt at tage udgangspunkt i at den voksne og barnet skal have en fælles forståelseshorisont. Vi har gjort det meget karikeret i vores film med de ord den voksne bruger mens barnet får skæld ud. I daglig tale ville man nok bruge ordet fjollet, men hvis barnet og den voksne ikke er enige om, hvad fjollet betyder, ender barnet med at sidde tilbage med en følelse af det har gjort noget forkert, men ikke hvad det er at der skal ændres for ikke at blive skældt ud. Man er nødt til at forklare direkte, hvad man gerne vil have der skal ske, “du skal stoppe med at sidde og prikke til de andre til samling” i stedet for “du skal stoppe med at fjolle til samling”.

Vi synes, det tager godt udgangspunkt i ICDP’s punkt nummer 8. fortæl barnet hvad det skal, trin for trin.

I anden sag har vi valgt at have fokus på det, at barnet skal lære at få et nej, og det er okay at blive afvist. Det vi vil vise med filmen, er at der er en tendens til at et nej ofte bliver tolket negativt, og det er ikke nødvendigvis det, det skal. Det handler ikke om at de to børn ekskludere den sidste, men mere at der i den faktiske situation ikke er plads til flere i legen. Senere i en ny leg kan den sidste deltage.

I tredje sag valgte vi at lave en chliché på den stereotype pædagog. Den negative stereotyp vel at mærke. Da det tit er den form for stereotyp man møder når man snakker med andre om hvad pædagoger laver.

Den fjerde sag viser hvordan den voksne her eksluderer barnet fra børnegruppen. Den voksne her ser barnet som et problem og ved at eksludere ham, tror at problemet da vil stoppe. Helt konkret tænkes der, at mobber skal stoppes i at mobbe og så skal alt nok ordne sig.  
Undersøgelser fra forskningsprojekt eXbus, viser at vi er nødt til at tænke i nye baner når det kommer til mobning. Man er nødt til at se problemet som en helhed i stedet for et lukket system, hvor der kun er, i dette tilfælde 2 deltager, mobber og offer.

Det de lægger op til i projekt eXbus er, at mange ting sker på samme tid. Ved kun at have fokus på den ene situation, ændre man ikke på den kultur der er opstået, hvor mobning er et middel til ikke at blive smidt ud af sammenholdet i den klasse hvor mobningen foregår.

Et af de begreber vi i denne sammenhæng er blevet præsenteret for er rhizome begrebet, som kort sagt betyder at flere handlinger sker samtidigt. Der er ikke et klart start og slut punkt, men mange “rødder” der fletter sig sammen og skaber et virvar af handlinger. Billedligt talt kan man snakke om en kartoffelplante på måden tingene sker.

Vores tanker bag filemen

Vi har i de sidste par uger, arbejdet med at lave film, som skulle gå under temaet professionelt kommunikation. Vi har inden filmens produktion udarbejdet et storyboard,

som kan ses sidst i indlægget.  

Vi har taget udgangspunkt i vores praksisfortællinger som vi udarbejdede under vores feltstudie i uge 17. Vi valgte at temaet i filmen skulle være uforklarende kommunikation, da det var noget som fangede vores alles interesse i de forskellige institutioner vi var i.

Vi har valgt, at målgruppen for vores film skal være medstuderende og til dels pædagoger, da vi gerne vil belyse den problemstilling, der kan opstå ved dårlig kommunikation i  institutionerne.

Gennem udarbejdelsen af vores film, er vi blevet mere bevidste om, hvor vigtig det er at være klar og tydelig i sin kommunikation med andre mennesker, for at sikre sig at den anden part har samme forståelse som en selv.

En af de overvejelser vi gjorde os inden vi begyndte på filmen var, at vi kun ville bruge redskaber som der er til rådighed i de fleste institutioner, derfor er vores film kun filmet med Iphone og den er redigeret i Imovie, som er tilgængelig på alle apple produkter.
Det har været meget lærerigt at lave denne film samt bloggen har været et godt redskab til  at lægge vores refleksioner op på.

Produktion af film

Fra næste uge, skal vi have projekt og lave en film. Vi er idag blevet introduceret til imovie, og vi har derfor optaget en lille film, for at prøve det af. 

Vi ser frem til at komme igang med at lave vores film til modulets afslutning.

Begrebsafklaring til systemisk kommunikationsteori

Vi har lavet et lille overblik over nogle begreber fra undervisningen om systemisk kommunikationsteori.

• De to modeller: Transmission og transaktion
• Transmissionsmodel:
• Envejskommunikation -  der er kun en der er aktiv.
• Fokus på afsender
• Lineær
• Transaktionsmodel:
• Ved ikke hvornår ting startes eller afsluttes → dialog.
• Alting er afhængig af hinanden

• Autopoiese
• Måden man forstår andre mennesker på, ud fra ens egen opfattelse.
• Det resultere i hvordan man møder andre mennesker ubevidst.
• Stiller neutrale/åbne spørgsmål.
• Vi kan ændre på opfattelsen man har af et andet menneske.
• Vi ser igennem vores egne briller.
• Vi skaber selv meningskulturen.

• Konstruktivisme
• Den måde man ser og oplever verden på
• Den er påvirket af det DU ser og oplever, vi har alle forskellige opfattelser.
• Når vi alle er enige om at en bog er en bog, først der er det en bog.
• Vi udveksler det vi alle mener om det, og når frem til at det er en bog.
• Alting kan italesættes.

• UNI- og MULTI-vers
• Univers:
• Ser det kun fra sit eget univers.
• Multivers:
• Man ser andres opfattelse af tingene.

• Første og Andens ordens kybernetik
• Første ordens kybernetik:
• Lukket system, man ser det man ser.
• Forholder sig ikke til virkeligheden.
• Anden ordens kybernetik:
• Helikopterperspektiv på tingene, ser tingene udefra.
• Bare det at man er til stede, påvirker samspillet/situationen.  

• Batesons grundantagelser for kommunikation
• Bateson siger, at det er umuligt ikke at kommunikere.
• Man kommunikere altid på flere niveauer
• Ord, toneleje, kropssprog.
• Bateson har et uddannelsesmæssigt udgangspunkt, da han læser biologi og antropologi.
• Henter sin viden fra biologi og mennesket.
• Bruger naturens viden til at se, hvordan det påvirker mennesket.
• Han er ikke interesseret i hvad vi tænker, men hvordan vi tænker.
• Samspil skal opfattes som cirkulært:
• Her er fokus på relationer, egenskaber, rummet osv.
• Det vil sige at alt går ind og påvirker et samspil.

• Lineær og cirkulær forståelse
• Lineær:
• Afsender - budskab - modtager (envejskommunikation).
• Cirkulær:
• Alt påvirker kommunikationen, der er flere muligheder -> dialog.

Lineær og cirkulær samspil

Vi har haft undervisning omkring lineær og cirkulær kommunikation, hvor vi fik stillet til opgave at lave en lydfil.

Lineær kommunikation er, hvor man stiller spørgsmål ud fra sin egen opfattelse af situationen.  Hvis modtageren ikke forstår dit budskab, vil du i en lineær kommunikation gentage dit budskab.

I den cirkulære kommunikation, påvirker alle de omkringværende relationer, omgivelser, egenskaber osv., kommunikationen, og det gør at man får et meget bredere syn på en situation. Man skaber en dialog ved at stille åbne spørgsmål, der ikke er påvirket af ens egne forudindtagede forestillinger om situationen og være nysgerrig på hinandens opfattelse af situationen.

Vores lydfiler tager udgangspunkt i et personalemøde i en børnehave.

  Lineær samspil:

  

Cirkulær samspil:

ICDP, professionel kommunikation og kærlighed

ICDP er et relationsorienteret og empatibaseret program, som er rettet mod barnets/brugerens omsorgsgiver. Vi er blevet præsenteret for ICDP som et redskab, med henblik på at optimere barnets/brugerens udviklingsbetingelser.

Der er i ICDP 8 samspilstemaer, som er vist på billedet nedenunder.

I forhold til de 4 første samspilstemaer, kan pædagogen komme i et dilemma, hvis han/hun ikke er enig i det som barnet gør, men skal være anerkendende overfor barnet. Hvis pædagogen har for meget privatliv med på arbejde kan det være svært for ham/hende, at lytte og invitere til mere samtale med barnet.

Ser vi på samspilstemaerne 5-7 kan vi se, at det er vigtigt, at pædagogen er opmærksom på at børnene/brugerne har forskellige læringsbehov. Derfor skal pædagogen tage udgangspunkt i det enkelte barns opmærksomhed og rette det mod noget fælles. Pædagogen skaber derved et bedre læringsmiljø og læringsforudsætninger.

ICDP bygger på, at man evner at bruge kærlighed i professionel praksis. Men hvad adskiller så kærlighed fra professionel sammenhæng fra kærlighed i privatlivet?
Det der adskiller professionel kærlighed, fra privat kærlighed er, at man i privatlivet er mere påvirket af de ting der sker med ens nærmeste. Hvorimod man i sit professionelle virke hele tiden er nødt til at have et overblik og være årsag til de forskellige situationer der kan opstå.

Der kan dog også opstå nogle dilemmaer når det kommer til professionel kærlighed, i forhold til barnet/brugerens primære omsorgspersoner. For at belyse det dilemma, vil vi lave et eksempel:

Karla er 14 år og bor på opholdsstedet “Stjernevejen” som er et sted for omsorgssvigtede børn. Karla har et nært forhold til pædagogen Pia, som også er hendes kontaktperson på stedet. Hver anden weekend er Karla hjemme hos sine forældre. Det sidste stykke tid har Karla fortalt positivt om de ting hende og Pia laver sammen og at hun endelig er blevet glad for at bo der. Dette har resulteret i at Karlas mor føler sig tilsidesat af Karla. Karlas mor tager fat i Pia og giver udtryk for at det ikke er okay at hun tager Karla fra hende, og spørger Pia, “har du ikke også nogle andre børn du skal tage dig af?”

Det sætter Karla i den situation at hun ikke føler, at hun kan fortælle om sine gode oplevelser med Pia derhjemme længere, og det gør at hun føler sig splittet mellem sine forældre og opholdsstedet.  

Den måde man udviser professionel kærlighed til barnet/bruger på er ved at vise glæde og anerkende dets initiativ. Invitere barnet/brugeren til samtale, og udvikling af forståelseshorisonten ved at finde et fælles tredje at tale om.

Vi mener at vi altid har forsøgt at arbejde på denne måde, derfor har det været lærerigt at få nogle teoretiske begreber på og fået afklaring på, hvad det er vi faktisk gør i praksis. Vores horisont er blevet udvidet i forhold til den måde vi ubevidst har arbejdet på førhen.
Efter vi er blevet præsenteret for ICDP har vi fået forståelse for, hvordan vi i vores fremtidige praksisarbejde kan benytte os af dette værktøj.  

Indblik i vores tanker om Goffmans teori

Vi har fået stillet den opgave, at lave en film om en af Goffmans begreber.

Vi har valgt område og områdeadfærd. 

Autoritetsrollen bliver byttet om, fordi arenaerne er ændret, det vil sige at underviseren bliver den der skal modtage information. Underviseren går fra at være i sin rolle, som den professionelle underviser til at være i sin rolle, som privatperson. Hvor den studerende indtræder i rollen som den professionelle og underviseren bliver “modtager”. De ved begge godt at der ikke er noget unormalt i denne ændring og de agerer begge ud fra den rolle de nu befinder sig i.

I begge situationer er den studerende nødt til at agere professionelt, da det her vil have konsekvenser hvis han ikke formår at gøre det. Underviseren har et andet udgangspunkt, da hun kommer som kunde i sin fritid, og ikke har forpligtelser på samme måde.

Når vi snakker om roller, bruger vi Goffmans beskrivelse af roller. Når han siger, at man er i en rolle, mener han, ikke at vi påtager os en helt ny identitet, men mere at man fremtoner en bestemt side af sig selv ud fra, hvilken arena man bevæger sig i.

Vi mener det relatere sig godt til det Poul Ricoeurs siger, om at alle mennesker har en hermeneutisk forståelseshorisont det er den måde man forstår verden på og dermed handler ud fra. Når vi ændre vores forståelseshorisont ændres vores måde at agere på i forskellige situationer også.

God, kritisk og konstruktiv feedback

Vi har fået stillet til opgave at beskrive, hvordan man giver god, kritisk og konstruktiv feedback. Vi vil forsøge at uddybe, hvad vi har forstået ud fra de forskellige tekster som vi har fået udleveret. (Feedback: 59-78. Førstehjælp til feedback: 57-70)

Vi er blevet præsenteret for “9 regler for god feedback”

• Du skal mene det, du siger
• Sig det, du mener
• Lyv, når det er nødvendigt
• Dyrk mangfoldighed og forskellighed
• Dyrk lighed og retfærdighed
• Overrask og vær kreativ
• Gentag tingene
• Lad være med at overdrive
• Lad være med at invadere den anden

 Vi kan ud fra disse 9 regler konkludere at, det handler om at tage udgangspunkt i sig selv i forhold til sin kritik og den andens handlinger. Når vi giver feedback er det vigtigt, at vi fokusere på den enkeltstående situation frem for, hvordan den enkelte har handlet før i lignende situationer.
 Vi kan bruge det at lyve til at fremhæve det positive i en situation. Et konkret eksempel kan være, at efter en mindre god fremlæggelse kommer den studerende ned til gruppen, og spørger om det ikke gik meget dårligt. Gruppen vælger at fremhæve de positive ting hun gjorde i sin fremlæggelse, og ikke nævne de ting der gik dårligt. Den studerende der fremlagde, er her allerede bevidst om at hendes fremlæggelse ikke gik som forventet. Der er derfor ingen grund til at gruppen kommentere yderligere på det negative.
 Det er vigtigt at vi ser forskellighed som en styrke, og bruger den positivt til at fremme processen i f.eks et gruppearbejde. Gør det til en del af gruppekulturen at fremhæve hinanden.
 Vi skal være opmærksomme på de ting, som den vi giver feedback måske ikke har haft med i deres tanker. Vi skal så vidt muligt prøve at udvide deres horisont, ved at påpege de positive ting. Vi skal være opmærksomme på at vi ikke stiller det som et krav, men som et ønske.
 Det kan være godt for den anden at høre den positive feedback, mere end en gang. Det kan dog gå hen og blive negativt, hvis der overdrives med positive ting, og den der modtager den positive feedback, kan begynde at tolke det negativt. Ret din feedback til den person, som du taler til. Der er ingen grund til at tale i store vendinger. Det er vigtigt, at vi ikke fortæller den anden at de gør tingene på en bestemt måde altid, men at vi igen kun fortæller ud fra den enkeltstående situation.

Digitale medier

Vi haft begyndende diskution omkring medies indflydelse på børnekulturen og kulturen i institutionerne. Vi har specielt diskuteret, hvordan den digitale verden påvirker vores dagligdag, børnekultur samt den pædagogiske praksis.

Udfordringen for os som kommende pædagoger er, hvordan vi inddrager de digitale medier i vores daglige praksis. Det er tydeligt at det vil være os som pædagoger, der vil have en stor udfordring i at inddrage de digitale medier i forhold til børnene, som er vokset op i den digitale verden. Vi som pædagoger skal kunne vejlede børnene i de digitale medier om, hvordan de skal agere i den digitale verden samt kunne inddrage det til relevant brug.

De digitale medier skal kun indgå i en aktivitet, hvis de er med til at forbedre aktiviteten.

Vi kan se at der kan opstå problemer, hvis de digitale medier bliver taget med for enhver pris, da der kan mistes  en del af værdien i forhold til aktiviteten, og der vil derfor ske en begrænsning af aktiviteten fremfor en forbedring.

Det ovenstående er noget af det vi, som studerende har diskuteret imellem os og det kommer på baggrund af de ting vi er blevet introduceret til igennem vores undervisning. Vi blev udfordret til at lave et skema over hvordan man kan inddrage et digitalt medie i en læringssituation. Det har vi forsøgt nedenunder.

Introduktion til 2. modul

I dag er vi blevet introduceret til, hvad der kommer til at ske i 2. modul, samt fået informationer om, hvordan man blogger og hvad vi potentielt kan bruge vores blog til.

Hele bloguniversitetet er helt nyt for os alle fire. Vi er meget spændte på, at bruge en blog som et af vores arbejdsredskaber.