ICDP er et relationsorienteret og empatibaseret program, som er rettet mod barnets/brugerens omsorgsgiver. Vi er blevet præsenteret for ICDP som et redskab, med henblik på at optimere barnets/brugerens udviklingsbetingelser.
Der er i ICDP 8 samspilstemaer, som er vist på billedet nedenunder.
I forhold til de 4 første samspilstemaer, kan pædagogen komme i et dilemma, hvis han/hun ikke er enig i det som barnet gør, men skal være anerkendende overfor barnet. Hvis pædagogen har for meget privatliv med på arbejde kan det være svært for ham/hende, at lytte og invitere til mere samtale med barnet.
Ser vi på samspilstemaerne 5-7 kan vi se, at det er vigtigt, at pædagogen er opmærksom på at børnene/brugerne har forskellige læringsbehov. Derfor skal pædagogen tage udgangspunkt i det enkelte barns opmærksomhed og rette det mod noget fælles. Pædagogen skaber derved et bedre læringsmiljø og læringsforudsætninger.
ICDP bygger på, at man evner at bruge kærlighed i professionel praksis. Men hvad adskiller så kærlighed fra professionel sammenhæng fra kærlighed i privatlivet?
Det der adskiller professionel kærlighed, fra privat kærlighed er, at man i privatlivet er mere påvirket af de ting der sker med ens nærmeste. Hvorimod man i sit professionelle virke hele tiden er nødt til at have et overblik og være årsag til de forskellige situationer der kan opstå.
Det der adskiller professionel kærlighed, fra privat kærlighed er, at man i privatlivet er mere påvirket af de ting der sker med ens nærmeste. Hvorimod man i sit professionelle virke hele tiden er nødt til at have et overblik og være årsag til de forskellige situationer der kan opstå.
Der kan dog også opstå nogle dilemmaer når det kommer til professionel kærlighed, i forhold til barnet/brugerens primære omsorgspersoner. For at belyse det dilemma, vil vi lave et eksempel:
Karla er 14 år og bor på opholdsstedet “Stjernevejen” som er et sted for omsorgssvigtede børn. Karla har et nært forhold til pædagogen Pia, som også er hendes kontaktperson på stedet. Hver anden weekend er Karla hjemme hos sine forældre. Det sidste stykke tid har Karla fortalt positivt om de ting hende og Pia laver sammen og at hun endelig er blevet glad for at bo der. Dette har resulteret i at Karlas mor føler sig tilsidesat af Karla. Karlas mor tager fat i Pia og giver udtryk for at det ikke er okay at hun tager Karla fra hende, og spørger Pia, “har du ikke også nogle andre børn du skal tage dig af?”
Det sætter Karla i den situation at hun ikke føler, at hun kan fortælle om sine gode oplevelser med Pia derhjemme længere, og det gør at hun føler sig splittet mellem sine forældre og opholdsstedet.
Den måde man udviser professionel kærlighed til barnet/bruger på er ved at vise glæde og anerkende dets initiativ. Invitere barnet/brugeren til samtale, og udvikling af forståelseshorisonten ved at finde et fælles tredje at tale om.
Vi mener at vi altid har forsøgt at arbejde på denne måde, derfor har det været lærerigt at få nogle teoretiske begreber på og fået afklaring på, hvad det er vi faktisk gør i praksis. Vores horisont er blevet udvidet i forhold til den måde vi ubevidst har arbejdet på førhen.
Efter vi er blevet præsenteret for ICDP har vi fået forståelse for, hvordan vi i vores fremtidige praksisarbejde kan benytte os af dette værktøj.
Efter vi er blevet præsenteret for ICDP har vi fået forståelse for, hvordan vi i vores fremtidige praksisarbejde kan benytte os af dette værktøj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar