Sider

torsdag den 19. maj 2016

Vores filmprojekt


Vi har et overordnet problem som skal løses, men undervejs opstår der fire sager som er udgangspunkt for vores teoretiske problematikker. Filmen er inspireret af de praksisfortællinger vi har observeret i vores feltarbejde. Vi har bevidst valgt at lave situationerne meget karikerede, for at udpensle problematikkerne.  Vi har valgt at bruge den voksne frem for pædagogen, da vi har gjort det i vores film. - Fordi et barn vil sige voksen frem for pædagog.

I filmen kalder vi samtlige “voksne” for voksne. Dette gør vi også i vores teoretiske forklaringer.

I første sag har vi valgt at tage udgangspunkt i at den voksne og barnet skal have en fælles forståelseshorisont. Vi har gjort det meget karikeret i vores film med de ord den voksne bruger mens barnet får skæld ud. I daglig tale ville man nok bruge ordet fjollet, men hvis barnet og den voksne ikke er enige om, hvad fjollet betyder, ender barnet med at sidde tilbage med en følelse af det har gjort noget forkert, men ikke hvad det er at der skal ændres for ikke at blive skældt ud. Man er nødt til at forklare direkte, hvad man gerne vil have der skal ske, “du skal stoppe med at sidde og prikke til de andre til samling” i stedet for “du skal stoppe med at fjolle til samling”.
Vi synes, det tager godt udgangspunkt i ICDP’s punkt nummer 8. fortæl barnet hvad det skal, trin for trin.

I anden sag har vi valgt at have fokus på det, at barnet skal lære at få et nej, og det er okay at blive afvist. Det vi vil vise med filmen, er at der er en tendens til at et nej ofte bliver tolket negativt, og det er ikke nødvendigvis det, det skal. Det handler ikke om at de to børn ekskludere den sidste, men mere at der i den faktiske situation ikke er plads til flere i legen. Senere i en ny leg kan den sidste deltage.

I tredje sag valgte vi at lave en chliché på den stereotype pædagog. Den negative stereotyp vel at mærke. Da det tit er den form for stereotyp man møder når man snakker med andre om hvad pædagoger laver.

Den fjerde sag viser hvordan den voksne her eksluderer barnet fra børnegruppen. Den voksne her ser barnet som et problem og ved at eksludere ham, tror at problemet da vil stoppe. Helt konkret tænkes der, at mobber skal stoppes i at mobbe og så skal alt nok ordne sig.  
Undersøgelser fra forskningsprojekt eXbus, viser at vi er nødt til at tænke i nye baner når det kommer til mobning. Man er nødt til at se problemet som en helhed i stedet for et lukket system, hvor der kun er, i dette tilfælde 2 deltager, mobber og offer.
Det de lægger op til i projekt eXbus er, at mange ting sker på samme tid. Ved kun at have fokus på den ene situation, ændre man ikke på den kultur der er opstået, hvor mobning er et middel til ikke at blive smidt ud af sammenholdet i den klasse hvor mobningen foregår.

Et af de begreber vi i denne sammenhæng er blevet præsenteret for er rhizome begrebet, som kort sagt betyder at flere handlinger sker samtidigt. Der er ikke et klart start og slut punkt, men mange “rødder” der fletter sig sammen og skaber et virvar af handlinger. Billedligt talt kan man snakke om en kartoffelplante på måden tingene sker.

tirsdag den 17. maj 2016

Vores tanker bag filemen

Vi har i de sidste par uger, arbejdet med at lave film, som skulle gå under temaet professionelt kommunikation. Vi har inden filmens produktion udarbejdet et storyboard,
som kan ses sidst i indlægget.  


Vi har taget udgangspunkt i vores praksisfortællinger som vi udarbejdede under vores feltstudie i uge 17. Vi valgte at temaet i filmen skulle være uforklarende kommunikation, da det var noget som fangede vores alles interesse i de forskellige institutioner vi var i.





Vi har valgt, at målgruppen for vores film skal være medstuderende og til dels pædagoger, da vi gerne vil belyse den problemstilling, der kan opstå ved dårlig kommunikation i  institutionerne.


Gennem udarbejdelsen af vores film, er vi blevet mere bevidste om, hvor vigtig det er at være klar og tydelig i sin kommunikation med andre mennesker, for at sikre sig at den anden part har samme forståelse som en selv.
En af de overvejelser vi gjorde os inden vi begyndte på filmen var, at vi kun ville bruge redskaber som der er til rådighed i de fleste institutioner, derfor er vores film kun filmet med Iphone og den er redigeret i Imovie, som er tilgængelig på alle apple produkter.
Det har været meget lærerigt at lave denne film samt bloggen har været et godt redskab til  at lægge vores refleksioner op på.








tirsdag den 3. maj 2016

Produktion af film


Fra næste uge, skal vi have projekt og lave en film. Vi er idag blevet introduceret til imovie, og vi har derfor optaget en lille film, for at prøve det af. 
Vi ser frem til at komme igang med at lave vores film til modulets afslutning.